Jeg skal desværre rydde min fars dødsbo

For noget tid siden sov min far uheldigvis ind. Han var ganske sløj, dermed vidste jeg jo egentlig godt, han formentlig ikke havde længe igen. Han nåede at blive treoghalvfems år. Dog blev jeg virkelig bedrøvet, og jeg savner ham meget. Nu på onsdag så skal vi udrydde hans dødsbo.

Det kommer vel til at blive med ambivalente følelser, at jeg oprydder fars dødsbo. Jeg vil komme til at tænke på en masse fantastiske tider, men på den anden side frygter jeg samtidig, at jeg vil blive ramt af endnu større ulykke, end nu, idet jeg er til stede i hans dødsbo. Mig og min bror har talt ret meget omkring dette her på det sidste, og vi føler åbenbart på samme måde.

Mor og far blev separeret, da jeg var fem år gammel. Jeg var sammen med min mor, men jeg kom tit på besøg hos far, og jeg var vild med det Han var fortræffelig til at lege, og vi legede oftest skjul. Jeg er yderst glad for min fars hjem, så det føles forkert, at det nu blot er et dødsbo, der skal udryddes. Jeg talte med familien forleden dag og spurgte, om jeg måske kunne blive fritaget for at tage ned i min fars dødsbo, men de sagde, at de syntes, det var bedst, hvis jeg tog med.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>